Out of sight, out of mind. Det er et udtryk, som de fleste kender til og i særdeleshed benytter sig af, når det angår vores kæmpe forbrug og ikke mindst overforbrug af plastik.

Det synes ubetydeligt at smide emballage i skraldespanden, når det er tømt for indhold. Det er det bare ikke. Tværtimod er det af stor betydning, at vi dagligt kasserer så meget plastik, der sjældent bliver genanvendt. Helt konkret er der blevet produceret hele 8,3 milliarder ton plastik. 6,3 milliarder ton er allerede blevet smidt ud, hvoraf omkring 20 procent er blevet genanvendt.

Alt det kasserede plastik ender i verdenshavene, hvor det er til gene for dyr – og i sidste ende også for os mennesker, som f.eks. nyder godt af at spise havdyr som fisk og rejer.

Uvist med konsekvenser af mikroplast

I forbindelse med forskning opdeles de forskellige typer af plastik i verdenshavene efter størrelse. Den største af disse er plastikfragmenter, og den mindste er det såkaldte mikroplastik, der er betegnelsen for de plastikstykker, som er mindre end 5 millimeter. Der hersker endnu ikke bevidsthed om, hvilke konsekvenser det store forbrug af mikroplastik har for havets mange dyr. Omvendt er det tydeligt at se, hvordan større stykker plastik skader og dræber større dyr som f.eks. fugle, hvaler og havskildpadder.

Størstedelen af det producerede og kasserede plastik stammer fra emballage. På trods af dette er det i særdeleshed mikroplastik, som har været i den kollektive bevidsthed de seneste par år. Omtalte stammer f.eks. fra engangskarklude og skrubbecremer, og derfor er det blevet en trend at købe og/eller lave hæklede- eller strikkede karklude, som næsten kan genanvendes uendeligt. På samme vis er det blevet populært at lave egne skrubbecremer af naturlige skrubbematerialer som f.eks. kaffegrums, kaffe og salt, som modsat mikroplastik er nedbrydeligt i naturen. Mikroplastik er naturligvis en meget lille del af problemet, men det er et godt sted at starte.

Gør stor skade

Flere forskellige studier har vist, at en stor del af plastikken ender i Arktis, hvor det højst sandsynligt synker til bunds og gør rigtig meget skade. Det skyldes først og fremmest, at den arktiske atmosfære er meget sensitiv, og plastikken sætter i den forbindelse i særdeleshed foruroligende spor i økosystemet.

Det er rent faktisk muligt at sænke plastikforbruget allerede i dag. Mange mennesker går og venter på, at der sker noget revolutionært på verdensplan som f.eks. opfindelsen af en ny type plastik, som nedbryder sig selv. I mellemtiden er der en hel del ting, som vi kan gøre hver især. Medbring f.eks. dit eget stofnet, når du er på indkøb, og husk at samle dine varer i én enkelt pose, når du er på shopping. Herudover kan de fleste plastikemballager sagtens rengøres og genanvendes igen og igen præcis ligesom Tupperware og porcelæn. Førstnævnte er eksempelvis et udmærket alternativ til fryseposer i forbindelse med madopbevaring.

I bund og grund handler det om at have tanke på miljøet i hverdagen. Det synes måske ikke af meget, men den mindste tanke og handling gør rent faktisk en forskel, som kan vise sig at have stor betydning for verdenshavene og vor jords fremtid.